Røde teglsten og store altaner

Kongebro Husets facade er holdt i røde, varme teglsten. Bygningen trapper opad fra tre etager, på det laveste punkt, til syv etager på det højeste.

Bygningens form skaber rum for tagterrasser til penthouse-lejlighederne, samtidig med at store altaner i metal giver et dynamisk udtryk.

”Det er ganske unikt ved det sted, at vandet næsten flyder ind i dagligstuen. Lyset følger én. Det er et virkemiddel, der kommer ind i rummene. Ved Kongebro Huset er man både i byen og ved vandet på én og samme tid.”

- Klaus Toustrup, Arkitekt og partner i C.F. Møller

Designet af C.F. Møller

Kongebro Huset er designet af den internationalt anerkendte arkitektvirksomhed C.F. Møller. Som én af Skandinaviens ældste og største af sin slags har C.F. Møller bl.a. designet A.P. Møller Skolen i Slesvig, Aarhus Universitet, Statens Museum for Kunst, Mærsk Tårnet og en lang række projekter i udlandet.

Certificeret bæredygtigt byggeri

Kongebro Huset bliver certificeret efter den danske bæredygtighedsstandard indenfor byggeri – DGNB. Og som det første byggeri i Sønderborg og omegn, opnår Kongebro Huset certifikatet DGNB Guld.

Du vil som køber derfor opnå sikkerhed for, at din kommende bolig lever op til topmoderne krav om bæredygtigt og sundt byggeri. Og du får en bolig, der vil have en betydelig værdi og skabe glæde i mange år frem.

Ved byggeriet af Kongebro Huset kan fremhæves følgende:

Byggefasen

  • Reduktion og monitorering af energiforbruget
  • Affaldssortering samt reduktion af CO2 udledning og krav om at undgå spildmaterialer
  • Materialer med reduceret indhold af farlige kemikalier (påvirker bade håndværkere og beboere)
  • Gode arbejdsforhold for medarbejderne på pladsen

 

Byggeriet

  • Byggeriet er opført i kvalitetsmaterialer med lang levetid, som medfører lave drifts- og vedligeholdelsesudgifter
  • Reduceret vandforbrug med vandbesparende armaturer og toiletter med reduceret skyl
  • Sunde og bæredygtige materialer
  • Sunde boliger med god luftkvalitet
  • Al belysning i byggeriet og på udearealer er LED-belysning